SL 125

Øreklapstol / Wing chair

Øreklapstole kendes i historien helt tilbage til rokoko-tiden, der i første halvdel af 1700-tallet, tog sit udspring i Frankrig. God siddekomfort i form af en blød polstring blev på det tidspunkt et højagtet statussymbol sammen med fantastiske udskæringer i træet og gerne forgyldte detaljer.

SL 125 øreklapstolen fra Søren Lund viderefører dermed en historisk tradition for god siddekomfort dog med et moderne minimalistisk design, der har været kendetegnende for dansk møbelproduktion og design siden 1960érne. Et møbel skal have høj komfort, men fremstå enkelt og rent i sit udtryk.

Øreklapstolen fra Søren Lund er opbygget omkring et massivt træskelet beklædt med høj kvalitets-skum. Stolen indeholder mange håndværksmæssige detaljer, hvilke vore dygtige medarbejdere udfører med stor omhu. Stolen kan bruges alene centralt i stuen eller i grupper. Den er ligeledes velegnet sammen med SL 124 sofaen.

Det høje ryglæn med øreklapperne giver en god støtte samtidig med at armlænenes højde er velegnet til hvile men ikke begrænser bevægelsesfriheden. Sammen med skamlen opnår man mange siddemuligheder både til fordybelse og samtale.

Specifikationer

Sædehynde
 Standard: 30% dun/70% granulat
Alt 2 : 44 kg koldskum/160 newton

Højde:  105 cm
Bredde:  70 cm
Dybde:  89 cm
Ryghøjde:  75 cm
Sædehøjde:  45 cm
Sædedybde:  51 cm
Benhøjde:  23 cm

Varianter
125/skammel:  str. 40 x 66 H 44

Inspirationsgalleri

Flere billeder af SL 125  Øreklapstol